Om julegaver, sne og vækkeure..

Undskyld, men det sner...

??

Hvornår holdt det op med at være august?
Hvornår holdt det op med at være 90'erne?
Hvad fanden sker der egentlig?

Jeg har pakket julegaver ind. Det er ikke fordi jeg er julefanatiker og har pyntet og alt det lort. Au contraire. Jeg er vinterdepri, og jeg hader jul. Men jeg har en meget stresset december med job og hjem. Jeg prøver at lette lidt på julestressen ved at klare gaveræset på forhånd. Jeg er lidt stolt af mig selv. Jeg mangler kun to, og den ene er på vej med posten. Det er en dejlig fornemmelse. Så har jeg da fået lavet et eller andet produktivt denne uge.
Min telefon har en spasme. Den glemte at vække mig i fredags, og jeg kom for sent på arbejde. Det var pinligt. Den var stadig sat til at vække mig kl 6.00 da jeg vågnede kl 8.03. Og jeg forstår det ikke. I dag vækkede den mig heller ikke. Jeg blev vækket 8.18 af vores kontordame. Der stod 50 elever og undrede sig over, hvor jeg var. Pinligt. Og denne gang var det vist min egen skyld. Jeg havde sat alarmen til 18.00. Flot. Men jeg gav selvfølgelig min tlf. skylden.

Jeg kan ikke mere.
Jeg trænger til ferie.
Og til at sove.

Odense, København, Odense, København?

Odense har alle de lærke fyre,
København huser de fleste af mine venner,
Odense er tæt på Ollerup og Karina,
København er byEN,
Odense har realistiske boligpriser,
København har USG, Tåstrup og Greve trampolin,
Odense har Bolbro og Tanja og Helge,
København har jeg glædet mig til at bo i så længe jeg kan huske,
Odense er en frisk start....
Københavner
Fynbo
Hvem er jeg, hvem vil jeg være?

Okay, stor svær livsbeslutning, der egenlig ikke skal tages lige nu, men alligevel fylder alt alt for meget i mit hovede.. Hvor skal jeg bo til august?? Jeg kan næste ikke holde det ud.. Hvor skal jeg gøre af mig selv? Hvor er hjem? Hvad er hjem?
Har været på Fyn hele weekenden. Fredag til mandag. Det er hyggeligt. Men jeg har ondt i ryggen.

Til ære for Malou (+ en reminder til mig)

Dette er en følgeton til "Mig og min nye dragt"... Bortset fra en lille lur på en time har jeg stadig ikke sovet siden natten til fredag, og nu er den ved at være halv et søndag morgen... Hmm.. Jeg ville egentlig ha' været i seng kl 17, men var lige midt i at sortere et par smykkeskrin og så skulle jeg lige se en film (som viste sig at være dårlig) og så skulle jeg lige, og så skulle jeg liige..
Men den seneste times tid eller mere (meget mere) har Malou været skyld i at jeg ikke sover. Ikke fordi Malou i sig selv uløser søvnløshed - hun er her ikke, og det er heller ikke tanken om Malou, der holder mig vågen til langt ud på natten.. Det er Malou på messenger, der ikke vil lade mig gå i seng! Altså det er ikke fordi det gør så meget; jeg har fri i morgen, og det er længe siden jeg har snakket med min gamle højskole-buddy. Og det er nu meget hyggeligt. Hun er flyttet til island. Der er mørkt. Vi har konstateret, at der ikke nogle mandfolk at komme efter. Der er heller ikke gris. Ej heller kylling. Jeg ville ikke leve længe på island - alene i mørket og gå sulten i seng. Øv bøv. Malou klarer den. Hun er hardcore. Hun savner bare leverpostej.
Reminder til mig, når jeg har glemt det i morgen:
Jeg har aftalt med Malou, at jeg henter hende i lufthavnen når hun kommer hjem til jul. Så laver vi road-trip tværs over danmark med en overnatning i min crib. Så smider jeg hende af i Jylland hos hendes de gamle og jeg kører ned og undersøger, hvad der mon har fået mine de gamle til at flytte til JYLLAND !?!? (ingen fordomme)... (okay, mange fordomme!)
Så sker det dersens julehalløj, og den 25. dec mødes vi (i det der jydeland) til noget druk. Den 26. skal jeg være bagstiv og synge fødselsdagssang for Malous lillebror.
That's the plan, and we're sticking to it. Det er jeg vist kommet til at love.

Mig og min nye dragt...

Fredag, selveste J-dag, begynder denne fortælling.
Da jeg fik fri fra arbejde, drønede jeg ned på posthuset i mit svedige gymnastiktøj for at hente den – pakken! Pakken med mine nye fantastiske benvarmere og min nye dragt (se billede - ps. det er IKKE mig). Vi snakker sort dorlastan, lange ærmer, andefødder. For dem der er i tvivl er det ikke en syg fetish, der er gang i her – okay, måske lidt. Men det er ikke så slemt som det lyder! Det er bare en gymnastikdragt til at træne i, som jeg straks skulle hjem og danse rundt i foran spejlet (som jeg ikke har).
Fortællingen fortsætter med stress og jag – jeg skulle have gæster lørdag til frokost, og hytten lignede et bombet lokum (årets underdrivelse!). Så der var fuld tryk på indkøb, oprydning, rengøring mm. Og så lige en rep-holdstræning fra 19-21. Jeg havde besluttet, at jeg ville takke nej til at tage med i byen og drikke Julebryg efter træning, for jeg skulle hjem og gøre rent. Så jeg pakkede ikke rent tøj, deo eller noget som helst. Bare på med den nye dragt og benvarmere, køller i tasken og af sti af sted for sent ud af døren.
Efter træning kørte jeg en holdkammerat hjem, og blev overtalt til at vente på, at hun blev klar, og så tage med over og drikke EN øl med de andre. Mens hun gjorde sig klar, fandt vi hurtigt ud af, at vi var enige om at X er lækker, men at der kun var kedelige fyre, hvor vi skulle hen. Men af sted kom vi, mig stadig iført svedig dragt. Øllen blev drukket, og jeg havde stadig intentioner om at komme tidligt hjem og gøre rent, så det var ved at være på tide. Men SÅ…. (dum dum dum duuuuuum)
Kom X jo klart nok ind ad døren. Selvfølgelig. Total uventet, dog dejlig, overraskelse. Og så ku’ jeg jo ikke bare ta’ hjem. Vel.
Tingene udviklede sig, som de nu gør, og pludselig stod vi alle inde på ’Harlekin’ i Holbæk. Vadende rund i flamingo-sne, stadig iført dorlastan-dragten og støvler, var man noget malplaceret mellem de 16årige trunter i korte kjoler og smukke stiletter. Men sjovt var det, og dansegulvet blev indtaget med holdkammeraterne :) Til tider med misundelige blikke fra skolepigerne:) En hyggelig aften blev til nat blev til morgen, og min tidsplan var for længst overskredet. Næsten en halv times venten i garderoben og en halv time i bil senere vaklede jeg træt ind ad døren, kvart over fire om morgenen – stadig iført nu endnu mere svedig dragt og benvarmere. Og lidt flamingo-sne. Men tid til bad og søvn var der ikke. De næste tre timer blev min dragt udsat for meget; jeg skulle vaske op, rydde op, tørre alle flader af, støvsuge og vaske gulv. Og endelig til sidst, der halv otte lørdag morgen, fik den nu støvede, våde og sæbespåneplettede dragt en lur i vasketøjskurven, og jeg fik et langt bad. Så kunne jeg også lige nå en times lur, inden jeg skulle op og bage kage og lave mad osv. Tror I, mine gæster havde en overtræt værtinde? Ja, jeg spø’r bare. Men det var en hyggelig eftermiddag med pigerne.
Velkommen i vasketøjskurven til min nye dragt – så er den vist også indviet! ;)