All we need is love - part II

Klokken er over midnat.. Så er det den 12. december officielt, og jeg må teoretisk set gerne åbne mine chokoladekalendere og min pakkekalender.. Fristende om end det er, så er jeg nødt til at lade være. Det er lige pt. den eneste motivation jeg har for at stå op i morgen.. Eller rettere lige om lidt.

For jeg har ikke vasket op endnu, og jeg har ikke rettet stile. Og det er koldt og jeg fryser og jeg er træt. Og i morgen skal jeg på arbejde fra klokken 8.00 til klokken sen aften.. Ikke helt defineret aften, men omkring 22 plus minus.. Jeg skal vejlede OSO, som jeg dårlig nok ved, hvad er, og jeg skal sidde terminsvagt, og jeg skal undervise trætte elever i gymnastik.. Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal holde mig vågen så længe. Jeg var ved at falde i søvn i bilen på vej hjem i dag.
Hvor er prinsen på den røde traktor, når jeg skal bruge ham? Hvorfor forstår han ikke, at hans plads i livet lige nu er at være her og ae mig på kinden og holde om mig, og fortælle mig at det hele nok skal gå..

Mine damer og herrer: all we need is love… og hvis ikke vi kan få det, så er man vel i det mindste berettiget til 12 timers søvn hver nat! Nej?
Pis.

Meningen med livet.. er de små ting?

Jeg har haft mine kontakt-elever på besøg.. De er søde.. I hvert fald, når de er sammen med mig..
Vi har spillet Trivial - de er ikke kvikke, men de er meget søde:) Og vi har spist æbleskiver og chips..

Vincent har nøjern over og mareridt om Snøvsen, og han tror ikke, der er kommet mere end 5 Harry Potter bøger, og han døde af grin, da han fik at vide, at gummi-tarsan fik tæsk.. Christine ved ikke, hvor der ligger universiteter udover Kbh.. Tsk tsk, og de skal skrive OSO i morgen…
Naja og Jesper gættede til gengæld, at Sri Lankas to største eksportvarer er kokosnødder og te.. Og hvor sygt er dét lige?!? Hende Naja er sgu ik’ helt dum. Og hendes mor tegner smiley’er og små sole, når hun skriver sedler til mig.
Og alle drengene var velopdragne og gav hånd, da de sagde pænt farvel og tak.

Jeg kommer til at savne mine børn.

Jeg har en kollega, der kigger skævt til mig, når jeg kalder dem børn. Faktisk bliver han lidt fornærmet. Okay, så de er i virkeligheden små voksne. Men, nej, de er sgu børn! De er børn, der prøver at klare sig i en voksen verden. Og det er hårdt og koldt og ensomt! Og skal bare holdes i hånden og vises lidt på vej. Og aes. Ligesom alle os andre. Og jeg har endnu ikke hørt dem brokke sig over at blive puttet. Se, jeg behøver slet ikke få børn selv - jeg har 100 teenagere! (og det er nok). Og det fede er, at ikke én gang har jeg hørt nogle af teenagerne beklage sig over, at blive kaldt børn. Ta’ den, kollega!

All we need is love… Actually!

Ska’ vi flette vores julehjerter sammen? Nej, vi ska’ så ej!

Åh, er det der december ik’ snart slut?

December er en måned med gaveindkøb, stress, julefrokoster, madsvineri, utroskab og spritkørsel.. Men hvis det bare var det, der var i vejen.. Hvis det bare var det..
Julen er hjerternes fest. Det er hjerter over det fucking hele. Røde hjerter, hjerter med glimmer hjerter af guld og gran og mine elever ser Love Actually.
Love. Actually. Sucks.

Og jeg troede, jeg havde styr på december – julegaverne er for længst købt og pakket ind, og nogle endda afleveret. Julekortene er købt, og jeg har hængt lidt glimmer op i hjørnet og et hjerte på døren. Styr på det. Styr på de skide julehjerter.

Og så kom julefrokosterne snigende.

Findes der noget værre end at blive holdt vågen af folk, der ligger og kysser? Nej, vel – det er belastende! Og denne gang, for én gangs skyld, var det mig, der var i den gode ende af situationen. Troede jeg. Det var mig, der havde fundet én under misteltenen, og det var mig der flettede fingre og flettede julehjerter.

Men dem, der blev holdt vågne, havde ondt i røven.. Ellers var de misundelige (det bilder jeg mig selv ind for at få det bedre). Så der var dømt mandagsmobning:
1, 2, 3, 4, ”x” ka’ godt li’ nissepiger…

Jeg hader nissepiger. Jeg hader især nissepiger som mig selv, der drikker sig fulde og hygger med folk, de ikke skal hygge med. Hvis man ikke ka’ li’ jul, hvorfor bevæger man sig dog så ud i en sådan beklædning? Fjols.

Og jeg ved godt, at det indtil videre ikke lyder slemt. For det er da ikke så slemt at kysse med en lækker fyr til en julefrokost. Heller ikke når han kysser vildt godt. Men det er slemt at være hende der ”venter ved telefonen”. For sådan er jeg jo ikke. Det er nissepigekjolen der gør det. Og julehjerterne. Og julesangene. Og Love Actually.

Jeg tror jeg piller mit julehjerte ned fra døren og gemmer det væk.