Mental bagage...

Jeg drømte forleden (vi snakker primo september) en af de der paniske-stress-jeg-vågner-og-opdager-at-jeg-er-faldet-i-søvn-klokken-fire-om-eftermiddagen-på-arbejdet-og-min-kollega-har-ikke-vækket-mig-drømme. Hovedpointen var noget med, at jeg skulle til Island og jeg stod i lufthavnen og manglede min bagage. Pludselig sad jeg i min bil og stressede for at komme til lufthavnen. Det ender så med, at jeg kører min bil ud over en gangbro og er overbevist om, at nu er enden kommet. Vi snakker på den der superrealistiske ”NU-skal-jeg-for-alvor-dø-måde”, hvor man vågner og er ved at tude.
Nå, men for noget tid siden sad jeg og havde en diskussion med en anden kollega over en øl på O’Malley’s en lørdag aften om, hvor meget man egentlig kan analysere sine egne drømme. En stor del er jo ”dagsrester”, som man godt kan regne ud, hvor kommer fra. Skønt man tit overraskes over nogle af de ting, underbevidstheden har brug for at komme af med.
Min konklusion på drømmen var, at den var et resultat, af den stress det er at starte nyt job – og det med bilen var en ’dagsrest’ fra da jeg kørte firmabilen i grøften.
Men at forstå selve betydningen er nogle gange som at finde en nål i en høstak. Og nogle gange er det så simpelt, at det er svært at se…
Jeg drømte for et par dage siden en drøm; jeg stod i lufthavnen og skulle til USA… og jeg manglede min bagage! *hmm.. sound familiar?* Først opstod en lettere panisk situation, hvordan skulle jeg dog klare tre uger i USA uden bagage? Men efter noget tid gik det op for mig, at jeg måske godt kunne overleve uden – jeg kunne bare købe tøj osv. i USA.
Og pludselig opdagede jeg, at jeg faktisk havde min håndbagage, en lille kuffert, og i den lå det mest nødvendige tøj. Det var en meget fri følelse, at kunne rejse uden at skulle bekymre sig om kufferterne. Jeg vågnede denne gang med et mere roligt sind og en pludselig aha-oplevelse. Mine drømme talte et meget klart og tydeligt sprog – så simpelt at man kan slå sig selv i hovedet for ikke at opdage det i første hug:
Jeg mangler den nødvendige ’bagage’ til at klare mit arbejde, og jeg føler mig ikke ’klædt på’ til jobbet – naturligt, når jeg nu ikke er uddannet til det jeg laver.
Men fra september til oktober har jeg alligevel opdaget, at jeg har en smule grundviden, og jeg kan hive mere op af ’ærmet’ end jeg lige troede først.
Det er utroligt, hvor meget man kan ”ta’ den på rutinen”, når man ikke har rutinen…