tirsdag den 9. december 2008

Ska’ vi flette vores julehjerter sammen? Nej, vi ska’ så ej!



Åh, er det der december ik’ snart slut?

December er en måned med gaveindkøb, stress, julefrokoster, madsvineri, utroskab og spritkørsel.. Men hvis det bare var det, der var i vejen.. Hvis det bare var det..
Julen er hjerternes fest. Det er hjerter over det fucking hele. Røde hjerter, hjerter med glimmer hjerter af guld og gran og mine elever ser Love Actually.
Love. Actually. Sucks.

Og jeg troede, jeg havde styr på december – julegaverne er for længst købt og pakket ind, og nogle endda afleveret. Julekortene er købt, og jeg har hængt lidt glimmer op i hjørnet og et hjerte på døren. Styr på det. Styr på de skide julehjerter.

Og så kom julefrokosterne snigende.

Findes der noget værre end at blive holdt vågen af folk, der ligger og kysser? Nej, vel – det er belastende! Og denne gang, for én gangs skyld, var det mig, der var i den gode ende af situationen. Troede jeg. Det var mig, der havde fundet én under misteltenen, og det var mig der flettede fingre og flettede julehjerter.

Men dem, der blev holdt vågne, havde ondt i røven.. Ellers var de misundelige (det bilder jeg mig selv ind for at få det bedre). Så der var dømt mandagsmobning:
1, 2, 3, 4, ”x” ka’ godt li’ nissepiger…

Jeg hader nissepiger. Jeg hader især nissepiger som mig selv, der drikker sig fulde og hygger med folk, de ikke skal hygge med. Hvis man ikke ka’ li’ jul, hvorfor bevæger man sig dog så ud i en sådan beklædning? Fjols.

Og jeg ved godt, at det indtil videre ikke lyder slemt. For det er da ikke så slemt at kysse med en lækker fyr til en julefrokost. Heller ikke når han kysser vildt godt. Men det er slemt at være hende der ”venter ved telefonen”. For sådan er jeg jo ikke. Det er nissepigekjolen der gør det. Og julehjerterne. Og julesangene. Og Love Actually.

Jeg tror jeg piller mit julehjerte ned fra døren og gemmer det væk.

2 kommentarer:

pelc sagde ...

ooooh, tror du ikke bare det er det latterlige sted du bor, som gør at du ikke modtager opkaldene?
For jeg kan slet slet ikke forestille mig, at der er nogen der ikke ringer tilbage til dig. <3

Og det med trusserne er slet slet slet ikke sejt. Og dagen har været fantastisk, indtil det gik op for mig at Daniel havde glemt mig... Ihvert fald sover han ikke i min seng i nat, hvilket er strengt - for det gør jeg jo.

Lynn sagde ...

Åhr tak søde.. Men nej, det var desværre sådan, at han var lidt pinlig over at have været sammen med mig.. Og det er jo, om noget, faktisk værre end at blive ignoreret.. Det er rent faktisk pinligt at vågne ved siden af mig.. Ak ak, ja sådan kan det gå... Men det var godt, så længe det varede ;)