tirsdag den 28. april 2009

Midt i mine drømme...

Jeg var på Island i påsken for at besøge en veninde, der er flyttet derop. Jeg tænkte, at hun nok savnede nogle ting fra Danmark, og ganske rigtigt ønskede hun sig Sommersby i store mængder og Christian Brøns’ første CD. En lidt mærkelig kombi og nok ikke de ting jeg ville savne efter 9 mdr. på Island, men okay, lad nu det ligge;) Vi endte i hvert fald med at høre den her CD en pokkers masse gange, og i en af sangene synger han ”kom og mød dig selv, midt i mine drømme” og en masse andet, der giver god mening i den sammenhæng. Jeg kan ikke lade være med at tænke på en helt bestemt fyr, som virkelig skulle prøve at møde sig selv i mine drømme. For hvis han så, hvor vild han er med mig der, så ville han måske være det lidt i virkeligheden også;) Nå men nok om ham (løgn, jeg kan aldrig få nok af ham, og jeg stopper ikke med at snakke om og obsesse om ham lige foreløbig).

Ud over HAM, møder jeg en masse andre spændende ting i mine drømme. Jeg har inden for den sidste uge blandt andet drømt: om at være nær druknedøden - langt under vand uden ilt og uden at vide i hvilken retning overfladen var, om HAM, om en fugl, som i virkeligheden var en kvinde, der var blevet forvandlet, der fortalte mig sin historie, om at bryde ulykkeligt grædende sammen i en gymnastiksal, om HAM, der holdt om mig, om at være nøgen i S-toget, og lede efter mit tøj, om at blive overfaldet af en pige, der holdt en pistol til min pande, hvorefter jeg stak hende i halsen med en stor kniv, og selvfølgelig om HAM;)

Det var lidt om en lille (ulykkelig) forelskelse blandet med min forskruede underbevidsthed (please don’t analyze, I know I’m a nutcase). Men det er mig et mysterium, hvorfor jeg er så vild med at sove…

Ingen kommentarer: